Jeg ved godt det her ikke rigtig har noget med højskolen at gøre - eftersom det tog plads i ferien, men stadig - det var en så festlig ferie!
Her kommer recap'et af 5 dage på Als med UngKirke folket (Vores ungdomsgruppe i Aalborg Pinsekirke (eller hvad vi nu hedder til den tid hvor du ramler ind på siden her:))
”Hvis jeg dør så må du godt få Ane!” siger Julian med at
halv-trist udtryk i ansigtet
”Hvem er Ane?” spørger Klitten, Simon
”Det er min bas”
”Ah….”
”Og lov mig! Til begravelsen skal I synge ’It’s gonna be a good, good night”
”Det er en aftale – men kan I ikke godt prøve på at komme tilbage i live?” spørger Miriam
Julian lover os at gøre forsøget mens hans kommende med-kanoister (hey, iflg. Word er det faktisk et ord, der kan man bare se!) står omkring ham og forsøger at lukke nogle skrig-orange redningsveste uden at blive slået ned at de lilla padler der vælter ukontrolleret rundt.
”Hvem er Ane?” spørger Klitten, Simon
”Det er min bas”
”Ah….”
”Og lov mig! Til begravelsen skal I synge ’It’s gonna be a good, good night”
”Det er en aftale – men kan I ikke godt prøve på at komme tilbage i live?” spørger Miriam
Julian lover os at gøre forsøget mens hans kommende med-kanoister (hey, iflg. Word er det faktisk et ord, der kan man bare se!) står omkring ham og forsøger at lukke nogle skrig-orange redningsveste uden at blive slået ned at de lilla padler der vælter ukontrolleret rundt.
Det er mandag eftermiddag og vi befinder os i en lille
flække på Als. UngKirke er draget på efterårsferie og mens de 5 modige
mennesker bevæger sig mod søen, mødes 6 – mindst lige så modige – i køkkenet.
Målet: at fremtrylle en 3 retters festmiddag her på turens sidste hele dag.
Dagene har stået på daglige samlinger fyldt med bøn og folk der fortalte fra
hjertet af, ture i svømmehallen, en hel masse ture i Netto, bøn, en tur til Danfoss
eller en tur til den tyske grænse, masser af gåture i det efterårsprægede
landskab, og en hel masse bagning, lovsang, filmkigning og spillen af spil.
Så langt så godt – humøret er højt og ude i køkkenet danser Gordon Ramsey og Jamie Oliver (aka. Mathias og Louise Kjær) rundt til en dansk popsang mens de prøver at huske at vende bøfferne til burgerne. Ud over lækker mad er der nu tilbage at se frem til underholdning på norsk, idrætsøvelser, en sang fra Daniel, alt for få timers søvn, en hel masse rengøring og farvel-kram i stor stil inden vi skal hjem igen. Hjem og forhåbentligt tage det med os vi har fået ud af at være her – et stærkere fællesskab, og en fælles lyst, og vilje, til at række ud til folk omkring os. Aalborg – here we come!
Så langt så godt – humøret er højt og ude i køkkenet danser Gordon Ramsey og Jamie Oliver (aka. Mathias og Louise Kjær) rundt til en dansk popsang mens de prøver at huske at vende bøfferne til burgerne. Ud over lækker mad er der nu tilbage at se frem til underholdning på norsk, idrætsøvelser, en sang fra Daniel, alt for få timers søvn, en hel masse rengøring og farvel-kram i stor stil inden vi skal hjem igen. Hjem og forhåbentligt tage det med os vi har fået ud af at være her – et stærkere fællesskab, og en fælles lyst, og vilje, til at række ud til folk omkring os. Aalborg – here we come!
Og så må jeg hellere lige tilføje at Ane stadig tilhører
Julian, og de alle 5 kom tilbage i live – kun 3 formåede at falde i vandet på
vej op på land. De blev tøet op med varm kakao, tæpper og kaffe og jeg mener
ikke de har varige mén, hverken fysisk eller psykisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar