Modeordet blandt beslutningstagere: proaktivitet

I dag blev dagen (atter engang) hvor jeg ville ønske jeg ikke havde pakket min danske betydningsordbog ned i en kasse. 

Jeg kunne godt bruge en kort og enkel definition på hvad det vil sige at være proaktiv, Google to the rescue!

Jeg snuppede de første to der kom op (fin kildekritik, Miriam!):

Proaktiv er på trods af det tilhører gruppen "odiøse præfikser" et modeord blandt beslutningtagere, som består af pro (for) & aktiv (aktiv) og selve ordet betyder altså at man er for aktiv.
Alligevel lyder ordet godt også når man lige skal fyre 600 medarbejdere. I den forbindelse betyder det at de tidligere ansatte får det at vide i rigtig god tid i forvejen, så de kan nå at drikke sig ihjel eller andet der gør at de ikke ligger A-kasse-systemet til last.
Hvis man ikke er proaktiv er man reaktiv (det lyder som reaktionær - det må være noget dårligt)

Proaktiv: Et begreb, der udtrykker en persons eller organisations ageren. At være proaktiv er udtryk for, at en person eller organisation selv tager et initiativ, i modsætning til at være reaktiv, der er udtryk for, at en person eller organisation alene reagerer, hvis udefrakommende omstændigheder nødvendiggør dette.

Jeg har en lille teori om at Spademanns leksikon ikke er den bedste kilde, så vi må hellere gå med defination nummer to!

Så at være proaktiv fremfor reaktiv betyder altså at man selv tager initiativ til at gøre noget - en handling, et handlingsmønstre eller måske ting der skal ændres - fremfor at man kun reagere på noget der sker omkring en.

Det ene virker umiddelbart fremadrettet hvor det andet virker til at være, om ikke tilbagerette, så i hvert at stå i stampe.

Og hey, holdt - jeg har aldrig været begejstret for at stå i stampe... Det er jo tragisk sådan set.

Godt, så kom det på plads. Ser du - jeg har den her yderst irriterende person renende rundt og finde mig de mest random steder fordi han lige pt. har fået på hjernen at det må være på tide Miriam reagerer proaktivt frem for reaktivt. 

Nu skal man jo ikke tage alt hvad man hører for gode varer - heller ikke selvom folk render og siger det tit og ofte. Så jeg måtte lige filosoferer over det lidt, og er kommet frem til at det er en god idé - proaktivt lyder bare meget mere... hmm... som om der rent faktisk kunne ske at ske noget og man kunne ske at komme nogle steder, frem for reativt. I bund og grund vel meget mere i min ånd. Men det er jo det, man kan blive så "godt vandt" med det reaktive at det er rarerer..

MEN, nu var intentionen med den her post sådan set ikke en grundig analyse af proaktivitet, men rent faktisk at være det...

Jeg ved bare ikke helt hvordan man er det, og da endnu mindre hvordan man er det på skrift. 

Jeg kan komme på én ting, som jeg tænker ville være proaktiv skrivelse - at forfatte et eller andet omhandlende fremtiden. 

Så må vi så se om jeg kan finde ud af det - det er jo ikke lige det jeg har spekuleret mest over disse sidste par år. 

Hvad vil jeg egentligt gerne? Jeg plejer at sige til folk at jeg ikke ved det - at jeg ikke tænker ret meget mere end en time frem. Det er jo også til dels sandt, og så alligevel, jeg tror ikke man kan vokse op i så proaktiv en familie og så ikke, nærmest altid, have et eller andet spor af hjernen til at køre på hvad man gerne vil, hvad man drømmer om og hvad ens kald er (note: det er sådan et frikirke-ord, og betyder noget i stil med "den plan Gud har for ens liv - hvad han har kaldet en til at gøre").

Okay, stop nu med at rende rundt om det og kom til sagen menneske.

Jeg har sådan to ting jeg tænker jeg godt kunne tænke mig at gøre noget "indenfor", omkring, med eller hvad man nu siger, den ene er noget med mennesker - det er meget bredt defineret jo, og er nok meget næppe noget indenfor sygehusvæsenet eller psykiatrien  Hvis man skulle snakke om noget så ville jeg nok mene at det ligger mere til at gøre noget ift. andre menneskers psykiske velbefindende. Jeg tænker ikke at jeg vil være psykolog eller sådan noget - men nok nærmere ift. alle de mennesker der helt naturligt er en del af ens liv, ens hverdag, kirke, skole, og andre spøjse steder man nu måtte febinde sig...'

Fordi relationer giver mening for mig, tror jeg, det giver bare mening at vi også er i den her verden for at være til glæde og gavn for andre.

Den anden ting er noget organisatorisk af en art, udelukkende fordi jeg elsker det. Det lyder underlig, nærmest også for mig selv, men jeg slapper totalt af med at organisere et eller andet. Hvis jeg virkelig er stresset eller har en eller anden ikke så heldig dag, så gennemroder jeg min computer for halv-færdige projekter jeg kan organisere og koordinere - det virker så godt som hver gang. Selvfølgelig er det en del mere awesome rent faktisk at lave noget der også bliver ført ud i livet, diverse lejre, kirke-arrangementer, sommercamps og sådan noget. Det er nice!

Tjae... Klart mit bedste bud på noget proaktivt lige pt. - jeg er nu i gang med at øve mig og det er klart den rigtige vej. Du er så dygtig Miriam! (Sender en kærlig tanke til Irene Rønn...)

Og hermed klausulen; jeg ændrer ofte og tit mening om hvad jeg gerne vil - så bare lige: intet er slået fast i sten. Heller ikke i Sten. Hvilket også ville være mærkeligt egentligt... 

Hyggehejsa!